Historien om Broager Private Børnehus

Børnehaven startede den 10. august 1941 som et modtræk mod tyskernes forsøg på at skaffe forøget tilgang til den tyske børnehave og skole i Vestergade.

Planerne om at åbne en dansk børnehave i Broager startede i foråret 1941, hvor Broagerlands danske forening indkaldte til møde med det formål at stifte ”Broager Folkebørnehaveforening” .

Broager havde en talrig arbejderstand, som ikke havde de bedste økonomiske vilkår. Tyskerne udnyttede dette ved at tilbyde gaver og hjælp af forskellig art mod at familierne tilmeldte deres børn i den tyske børnehave/skole. Foreningen Dansk Samfund så det derfor som nødvendigt at oprette en dansk børnehave i Broager.

Broager Folkebørnehaveforening startede med ca. 150 medlemmer, og foreningen skulle ud at finde egnede lokaler til at starte børnehaven op i.  Foreningen fik tilbudt leje af villaen på Sct. Pauli nr. 20, som var særdeles velegnet til formålet.

Bestyrelsen skulle nu ud at finde økonomisk støtte til oprettelse af børnehaven. De blev støttet af en del danske foreninger og af private borgere i Broager. Men den største støtte kom fra Frederiksberg kommune, der tegnede Faderskab for Broager Danske Børnehave, hvorigennem de ydede en særlig indsats til det Sønderjyske område.

Den daglige leder af børnehaven blev frøken Else Jeppesen (senere fru Sørensen), som startede med 54 børn tilmeldt (betalingen for at få børnene passet udgjorde i 1941 2 kr. pr. barn pr. måned).

Indvielsen af børnehaven blev fejret i stor stil den 10. august 1941 med taler, sange og andre festligheder.

Nu skulle dagligdagen til at begynde, og den bar præg af den krig der hærgede i landet. Der skulle træffes forholdsregler i tilfælde af bomber og luftskyts.  Fx hang der ud over Flensborg fjord en masse store luftballoner, som havde til hensigt at forhindre de allierede i at gå for tæt ned på Flensborg med deres bombemaskiner. Ballonerne kunne ses meget tydeligt fra ejendommen på Sct. Pauli, men børnene var heldigvis for små til at forstå alvoren bag.

 

Dronning Ingrid på besøg

Dronning ingrid på besøg i Broager Private Børnehus, arkiv.dk fra 1941

Danmarks daværende kronprinsepar, Ingrid og Frederik var på sommerferie på Gråsten Slot. De havde ligeledes hørt om den danske børnehave i Broager, og havde også støttet etableringen af børnehaven igennem Kronprinsessens Fond. Kronprinseparret  ønskede at aflægge børnehaven et besøg, og derfor kom de cyklende til børnehaven den 25. august 1941. Dette var en stor dag for både børn og voksne.

Grundet krigen og den manglende madforsyning blev der i 1943 indført vægt-  og højdekontrol for at sikre børnenes ve og vel. Læge Dirksen afholdt ligeledes et forældremøde med den hensigt at vejlede om ernæring og kost.

På et tidspunkt blev bygningen på Sct. Pauli inddraget af tyskerne, som skulle bruge bygningen til deres kommandocentral. Børnehaven blev dog ved med at eksistere, da klaverlærer Klein på Ringgade stillede en lejlighed til rådighed. Børnehaven nåede dog at flytte tilbage til bygningen på Sct. Pauli inden den nye bygning i Vestergade stod klar den 2. maj 1947.

Bygningen på Vestergade blev bl.a. opført for midler, der var samlet ind via en byggefond som bl.a. samlede penge ind via basarer. Desuden kom der store tilskud fra Frederiksberg Kommune, forskellige fonde og foreninger samt Børnehaveforeningens mange medlemmer.  Bygningen kostede 58.000 kr. at opføre. ”Komiteen for støtte til danske Børnehaver  i Sønderjylland” ydede halvdelen af udgifterne, og var dermed den største bidragsyder med et tilskud på 29.000 kr.

Børnehaveforeningens medlemmer havde selv samlet 10.000 kr. ind til en byggefond. Grunden som bygningen er opført på, blev udstykket fra den bagvedliggende grund der grænser ud imod Storegade (tidligere læge Dirksen’s grund). Grunden kostede 4,5 kr. pr. kvadratmeter.

Børnehaven blev indrettet med 2 stuer til børnene i stueetagen og en lejlighed på 1. sal, hvor lederen fru Sørensen boede med sin familie frem til 1970, hvor hun flyttede i eget hus.

Børnehavens drift var i stor stil betinget af fonde, foreningers og private personers støtte.

1.april 1948 besluttede sognerådet at yde tilskud til  børnehaven, hvilket man så som en stor anerkendelse og berettigelse af børnehaven. Trods disse store bidrag var det ikke nok til børnehavens drift, og det blev i 1952 nødvendigt at fordoble det månedlige kontingent.

 

Børnehaven i 1953

1a2a37b54b6a9038a45a568c340c07b6

Børnehaven fungerede frem til 60’erne som en halvdagsbørnehave, hvor børnene blev sendt hjem til middag for at spise. Børnene blev ikke hentet i børnehaven, men blev sendt af sted af personalet, og fandt selv hjem. De børn der skulle med bussen til Skelde og Dynt blev fulgt til busstationen af de ansatte, og fandt så selv hjem derfra.

Fru Sørensen tilbød at tage de børn, der havde brug for middagspasning med i sit private hjem.

Fru Sørensen og de ansatte sørgede for, at hvert barn havde et håndklæde og vaskeklud med dens mærke broderet på, så der ikke var tvivl om tilhørsforholdet. Disse mærker har børnehaven valgt at bibeholde, og de findes stadig i dag på garderobepladserne og andre ting, der tilhører det enkelte barn.

De ansatte i børnehaven skulle bære uniform, som bestod af en nederdel samt forklæde. Uniformen var pligt indtil midten af 60’erne.

De ansatte fik megen tid til at gå med andre gøremål end børnepasning. Der skulle gøres rent, vaskes tøj i gruekedlen i kælderen, stryges, repareres dukketøj, sy stropper i håndklæder, lave udklædningstøj til teater, hatte til hvert barn til fastelavn mm.

Beskederne der skulle med børnene hjem blev skrevet i hånden til hvert enkelt barn.

Børnehaven blev opvarmet med kul, så der skulle ligeledes fyldes på ovnen i kælderen.

Små indblik i hverdagen med fru Sørensen som leder:

Når der var tordenvejr var det ofte forbundet med en del uro blandt børnene, så fru Sørensen fandt på at dele blikkrus rundt til børnene, hvor de så fik lov til at lave æggesnaps af sukker og æg. Larmen, når der blev rørt i blikkrusene, overdøvede tordenvejret og utrygheden forsvandt.

Fru Sørensen havde sit ”kontor” i stueetagen imellem børnene. Her sad hun, når der skulle laves administrative opgaver samt tages imod penge for at få børnene passet. Fru Sørensen solgte ligeledes medlemskort til børnehavens forening samt var ansvarlig for opkrævning af kontingenter hertil. Fru Sørensen administrerede ligeledes ventelisten til børnehaven.

Når man på stuerne skulle spise madpakker, sad børnene ved de små borde for sig selv, og de voksne ved et andet bord. Det var så muligt for de voksne at drøfte arbejdsfordelinger og problemer, imens de indtog deres madpakke (datidens personalemøde!).

Huset bar bræg af, at fru Sørensen levede med sin familie i huset. Hun boede her sammen med sin mand og deres 3 piger Kirsten, Bodil og Mette. Bl.a. havde fru Sørensens mand Rasmus en stor væv stående i kælderen, hvorpå han vævede duge, viskestykker mm. på bestilling.

Når der skulle laves kaffe til forældremøder var Rasmus i gang. Så blev der kogt vand på gruekedlen i kælderen, og brygget kaffe i en mælkespand.

Omkring 1970 flytter fru Sørensen i eget hus, og der blev behov for at etablere endnu en børnegruppe, som indrettes i hendes tidligere lejlighed på 1. sal. Herefter består børnehaven af 2 heldagsgrupper og 2 halvdagsgrupper.

Med årene voksede ventelisten til børnehaven så meget, at der blev behov for endnu en børnehave i Broager. Med initiativ fra Broager Danske Børnehaves bestyrelse blev det i 1970/71 besluttet at bygge Børnegården Nejs. De to børnehaver havde fælles bestyrelse de første 2-3 år. Herefter blev der valgt en bestyrelse for hver børnehave, og børnehaverne har siden da fungeret som 2 selvstændige institutioner, men med Broager Danske Børnehave som ejer.

I forbindelse med vedtagelsen af bistandsloven i 1976 får børnehaven en driftsoverenskomst med Broager Kommune. Børnehaven har indtil da hovedsagelig været drevet for midler fra fonde, foreninger, private mm.

Fru Sørensen var leder af børnehaven frem til 1980, hvor Boy Lindholm overtog lederposten i børnehaven. Boy var leder frem til 1996.

Herefter var Ilse Lauritsen konstitueret leder i et års tid. Gorm Wendt blev leder i 1997 og frem til 2000, hvor Conni Jørgensen var leder i et par måneder indtil Gerda Clausen overtog lederposten i april 2001.

Boy fortæller, at han i 80’erne stadig stod for at indkassere forældrebetalingen. Denne opgave blev dog overtaget af kommunen i starten af hans tid som leder. Børnehaven administrerede også dens egen venteliste – og i 80’erne var børnene op til 4 år før der var plads til dem i børnehaven.

I 1980 køber kommunen grunden hvorpå klatrestativet nu står. Grunden blev stillet til børnehavens rådighed. Herefter gennemgår legepladsen en stor forandring, da der bliver lavet ny indgang til børnehaven, stensætning langs fortovet, vigepladser til biler på gaden. Legepladsen blev ligeledes inddelt i niveauer – ud fra tanken om, at der skulle laves en legeplads, med mange ”små rum”, så der blev  gode muligheder for mange uforstyrrede lege. Hegnet ud til vejen blev bevidst valgt i den lave højde, for at sende signal om åbenhed (en af børnehavens værdier).

Igennem tiden har der på legepladsen været en Ford T, en brandbil, en motorcykel, en robåd samt et skib, som børnene kunne bruge til at lege i (det var før miljø- og sikkerhedskrav blev indført).

 

Brandbil som klatrestativ

brandbil-broagerprivateboernehus

Søsætning af det gode skib "Mille", august 1985

Mille-broagerprivateboernehus

Igennem tiderne er der skabt forskellige traditioner, hvoraf nogen stadig er gældende for børnehaven – heraf kan nævnes:

Overnatning i børnehaven for de kommende skolebørn. Nisse Pok der kommer på besøg i børnehaven hvert år. Den særlige ”Kurvedag” før jul, hvor børnene medbringer en kurv til deres gaver og pynt. Bedsteforældretræf. Samt børnehavens hyggelige sommerfest.

Børnehaven har gennem alle årene forstået at tilpasse sig samfundets ændringer og skiftende behov. Det betød bl.a. at halvdagsgrupperne blev nedlagt omkring 1998, og børnehaven blev lavet om til heldagsbørnehave. I 2001 blev Broager Børnehaveforeningens vedtægter harmoniseret med Broager Danske Børnehavens Bestyrelse. Således at der nu kun er en bestyrelse der varetager børnehavens drift.

Den faglige udvikling, der er sket indenfor børnehaveområdet gennem en lang årrække, har også altid været en del af børnehavens udvikling. Forandringer og nye pædagogiske tanker er glidende indarbejdet i børnehavens hverdag, således at børnehaven arbejder ud fra tidens aktuelle pædagogiske værdier og normer. Samtidig har vi til stadighed værnet om det ”lille hjemlige miljø” børnehaven kan tilbyde.

Bestyrelsen for Broager Danske Folkebørnehave blev ved kommunesammenlægningen i 2007 stillet overfor valget om vi ønskede at forblive selvejende eller blive kommunale. Bestyrelsen valgte blandt andet med respekt for børnehavens historie at forblive selvejende, og vi kunne derfor fejre 70 års fødselsdag som Broager Danske Folkebørnehave den 10. august 2011. Det er i denne forbindelse at denne beskrivelse er udarbejdet